Anne Rasmussen
Stuntkvinde i filmbranchen:
Hvordan er det at have et arbejde, hvor opgaven som udgangspunkt er farlig, eller hvor man har ansvar for andre menneskers sikkerhed, når kameraerne ruller? Et arbejde, hvor dit overblik og din erfaring er afgørende for succesen, når du i bogstavelig forstand kaster dig ud over afgrunden? Det og meget mere, kan du høre om i foredraget Stuntkvinde i filmbranchen.
Beskrivelse
Stuntkvinde i filmbranchen:
Hvordan er det at have et arbejde, hvor opgaven som udgangspunkt er farlig, eller hvor man har ansvar for andre menneskers sikkerhed, når kameraerne ruller? Et arbejde, hvor dit overblik og din erfaring er afgørende for succesen, når du i bogstavelig forstand kaster dig ud over afgrunden? Det og meget mere, kan du høre om i foredraget Stuntkvinde i filmbranchen.
Anne Rasmussen er én af landets meget få stuntkvinder og indiskutabelt den mest garvede inden for feltet. Hun har arbejdet med en lang række af vores mest succesfulde og markante instruktører, herunder Ditte Hansen og Louise Mieritz, Lars Von Trier, Ole Bornedal, Hella Joof, Anders Thomas Jensen og May El-Toukhy.
Anne er oprindeligt uddannet fra United Stuntmens’ Associations Stunt School i Seattle i 1998 og har siden arbejdet med stunt i både film-, TV- og teaterbranchen. Hun været stuntdouble for alle mulige kvinder. Listen rummer navne som Kirsten Olesen, Iben Hjejle, Sonja Richter, Bodil Jørgensen, Trine Dyrholm, ja selv Ghita Nørbys acts har Anne måtte lægge krop til.
Anne Rasmussen er også cand. mag i teatervidenskab. Og netop denne unikke kombination af teoretisk viden om teater, film og TV, samt stor praktisk erfaring fra det halsbrækkende felt, gør hende til en guldgrube af viden.
Foredraget Stuntkvinde i filmbranchen er en personlig fortælling om at være kvinde i en mandeverden. Det giver dig et særligt indblik i stunt som fag og i den danske filmbranche i særdeleshed. Hør Annes vilde historie om, hvordan hun fik idéen til at ønske sig dette ualmindelige job – til at lykkes med det.
Alt sammen krydret med en række sjove og spændende anekdoter fra et anderledes ”sprængfarligt” arbejdsliv, fyldt med dygtige kreative mennesker, som de fleste kun kender fra skærmen. Et fag hvor tillid til dig selv og dem omkring dig spiller en helt afgørende rolle.
Så er du nysgerrig på at høre hemmeligheden bag de tricks, der får os tilskuere til at bide negle af spænding, så er dette foredrag noget for dig. Behøver vi at tilføje: ”Prøv ikke noget af det derhjemme”?
Anne Rasmussens foredrag giver dig:
• Et unikt og ærligt indblik i stuntbranchen, set fra et feminint perspektiv.
• Kendskab til, hvilke værktøjer det kræver, fysisk og mentalt, at stå på en kant og hoppe ud for rullende kameraer.
• Mulighed for at møde en fantastisk kvinde der kan prale af, at hun døde i samtlige tre sæsoner af serien ”The Rain.”
Booking, pris og kontakt:
Ønsker du at forespørge på booking eller pris på Anne Rasmussen, så kontakt os på telefon 70 27 03 08 eller udfyld kontaktformularen øverst på siden. Pris afhænger af tid, sted, type af event og antal personer. Foredragsbasen er din direkte kontakt til booking af foredrag.