Mette Marckmann
Et lille lys i mørket – Trilles musik og liv:
Trille (1945 – 2016) var en markant sanger og sangskriver i 70’erne og 80’erne. Hun var en populær vært på DR’s børneprogrammer og var i det hele taget meget synlig i det danske kulturmiljø. I 1988 stoppede hun pludselig al offentlig optræden og lagde musikken på hylden.
Men Trilles sange blev ikke glemt…
Beskrivelse
Et lille lys i mørket – Trilles musik og liv:
Trille (1945 – 2016) var en markant sanger og sangskriver i 70’erne og 80’erne. Hun var en populær vært på DR’s børneprogrammer og var i det hele taget meget synlig i det danske kulturmiljø. I 1988 stoppede hun pludselig al offentlig optræden og lagde musikken på hylden.
Men Trilles sange blev ikke glemt…
Skuespilleren Mette Marckmann havde en vision: Hun ville skabe en cabaret på baggrund af Trilles sange og give dem et nyt liv, i en ny kontekst. Forestillingen blev en overvældende succes – nærmest kult. Så hvad var næste skridt?
Med Trilles velsignelse samlede Mette Marckmann Trilles gamle originale band: Ole Fick (guitar), Øyvind Ougaard (piano) og Hugo Rasmussen (bas) og begyndte at turnere land og rige rundt. Med sange, der ikke havde været sunget live, siden Trille trak sig tilbage fra rampelyset. Og publikum var ellevilde. For Trilles sange kan stadig noget med deres livskloge og hverdagspoetiske indhold.
Men hvorfor bliver Trilles sange ved med at have relevans? Hvordan formede Trilles liv sig? Hvad var det egentlig, dét der med ”Øjet”? Og hvorfor måtte Mette Marckmann bare synge hendes sange?
Oplev et hjertevarmt og inspirerende foredrag, hvor du genbesøger 60’erne og 70’erne – kvindesagen, kvindelivet og hører historier fra den danske musikscene.
Det musikalske foredrag Et lille lys i mørket – Trilles musik og liv er en fortælling om at være kvinde i en brydningstid. Hør hvorfor Trilles sange også har ramt yngre generationer – som for eksempel Mette Marckmann, hvad sangene har betydet for hende …. og mange, mange andre!
Foredraget bliver krydret med Trilles sange fra hendes første år som visesanger på Vise Vershuset, den kontroversielle sang ”Øjet” (og historien bag), samt eksempler fra Trilles børne og voksenplader.
Om foredragsholder:
Mette Marckmann er en alsidig, bundmusikalsk og charmerende skuespiller med 30 års erfaring fra stort set alle dele af dansk teater, film og tv. Hendes forkærlighed for cabaret-genren, der førte hende sammen med Trille, har især udspillet sig på Café LIVA i Nyhavn, hvor hun har medvirket i et hav af cabaretter gennem årene.
I dette foredrag akkompagneres Mette Marckmann af enten Øyvind Ougaard (Piano) eller Jan Rørdam (guitar)
Det musikalske foredrag Et lille lys i mørket – Trilles musik og liv er:
• En smuk fortælling om en kompromisløs kvinde
• Et genhør med Trilles evigt unge hverdagspoesi
• Et kip med flaget for kvindernes sag – hvor det sidste punktum ikke er sat endnu
Booking, pris og kontakt:
Ønsker du at forespørge på booking eller pris på Mette Markmann, så kontakt os på telefon 70 27 03 08 eller udfyld kontaktformularen øverst på siden. Pris afhænger af tid, sted, type af event og antal personer. Foredragsbasen er din direkte kontakt til booking af foredrag.