Pia Lindell Qwist

Gadens Børn i Kolkata:
Forestil dig et børneliv uden tag over hovedet. Uden adgang til mad, omsorg, sundhedsydelser eller skolegang. Forestil dig et børneliv med fare for kidnapning og menneskehandel, fordi der ikke findes dokumentation for børnenes eksistens. Og forestil dig så en kvinde, der har viet sit liv til at ændre på disse forhold: Mød Pia Lindell Qwist, fra hjælpeorganisationen Gadens Børn.

Beskrivelse

Gadens Børn i Kolkata:

Forestil dig et børneliv uden tag over hovedet. Uden adgang til mad, omsorg, sundhedsydelser eller skolegang. Forestil dig et børneliv med fare for kidnapning og menneske handel, fordi der ikke findes dokumentation for børnenes eksistens. Og forestil dig så en kvinde, der har viet sit liv til at ændre på disse forhold: Mød Pia Lindell Qwist, fra hjælpeorganisationen Gadens Børn.

Pias kamp startede i 2012, hvor en venindetur til Indien forandrede hendes liv for altid. Her mødte hun to børn på alder med hendes egen 4-årige datter, der levede under de mest kummerlige og ubegribelige forhold. Sultne, alene og misbrugte.

Pia havde på dette tidspunkt netop åbnet sin egen restaurant, været alvorligt syg og var selv mor til to. Men hun kunne ikke glemme, hvad hun havde set. Hun MÅTTE bare gøre noget!

Resolut solgte hun sine dyre tasker, tøj, sko og smykker! Indtjeningen blev startskuddet på NGO’en Gadens Børn, der i dag driver tre skoler, to mobile sundhedsklinikker, et børnehjem for piger, en syskole og en lang række andre livsvigtige tiltag i flere af Kolkatas fattigste kvarterer.

Foredraget Gadens Børn i Kolkata tager dig med på en gribende rejse til hjertet af Indien, hvor ildsjælen og nødhjælpsarbejderen Pia Lindell Qwist hjælper gadens børn til en sundere, tryggere og mere mulighedsrig fremtid.

Gennem sit utrættelige arbejde, i både Danmark og Indien, kæmper hun fortsat en kamp for de såkaldte ”usynlige” indiske børn. Dem der ikke er registreret med fødselsattest og derfor, i de indiske myndighedernes øjne, ikke eksisterer.

Foredraget beretter om et møde med en meget anderledes kultur og om at mobilisere evnen til at kunne se muligheder fremfor forhindringer, i en barsk hverdag, hvor markedsprisen for et barn er ca. 5000 kr.

Det er en tankevækkende og inspirerende fortælling om at følge sit hjerte og satse alt for én enkelt sag, selvom alle synes, man er skør.

Hjælpeorganisationen Gadens Børn, driver nu 14 projekter i Kolkata, Indien og hjælper dagligt mere end 1200 gadebørn. Grundlæggeren Pia Lindell Qwist er desuden mor til to og bosat i Køge.

Foredraget Gadens Børn i Kolkata er:

• En hjertevarm fortælling om kærlighed, håb og håndfast handling
• Et levende bevis for, at konkret og direkte hjælp nytter noget
• Et møde med en helt almindelig kvinde, der traf en usædvanlig beslutning, til glæde for de allermest udsatte i Indien:
De ikke registrerede børn, der lever på gaden.

Booking, pris og kontakt:

Ønsker du at forespørge på booking eller pris på Pia Lindell Qwist, så kontakt os på telefon 70 27 03 08 eller udfyld kontaktformularen øverst på siden. Pris afhænger af tid, sted, type af event og antal personer. Foredragsbasen er din direkte kontakt til booking af foredrag

Log in with your credentials

Forgot your details?