Soeren Le Schmidt

Vild med tøj:
Stil er at vise hvem man er – uden at sige noget”! Mød én af vores hotteste danske designere. Manden bag den flotte, omdiskuterede, nedringede kjole, der bragte Helle Thorning-Schmidt på forsiderne. Manden som skabte det ikoniske, hvide outfit, som Dronning Mary bar ved tronskiftet på balkonen. Mød en mand med stærke holdninger. Mød Soeren Le Schmidt…

Beskrivelse

Vild med tøj:

Stil er at vise hvem man er – uden at sige noget”! Mød én af vores hotteste danske designere. Manden bag den flotte, omdiskuterede, nedringede kjole, der bragte Helle Thorning-Schmidt på forsiderne. Manden som skabte det ikoniske, hvide outfit, som Dronning Mary bar ved tronskiftet på balkonen. Mød en mand med stærke holdninger. Mød Soeren Le Schmidt…

Turen fra farmors systue i Ølgod til påklæderværelset i de royale gemakker på Amalienborg er ubegribelig, eventyrlig, men ikke desto mindre sand fra ende til anden.

Designer Soeren Le Schmidt bevæger sig ubesværet, usnobbet og uregerlig rundt blandt alle samfundslag. I populære underholdningsprogrammer, som ”Vild med Dans” og ”Danmarks Bedste Tøjdesigner”, i Røde Kors kampagner om bæredygtigt re-design, ved modeugens catwalk, på de bonede gulve og den røde løber, men også som kostume eller uniformsdesigner og designpartner for kendte brands som Sofakompagninet og Holmegaard.

I dette foredrag får du muligheden for at høre den inspirerende og livsbekræftende historie om, hvordan en lille dreng fra Vestjylland lærte et håndværk, fik opbakning hjemmefra og troede så meget på sig selv, at han endte med at få både Kronprinsessen og det halve kongerige… næsten!

Soeren Le Schmidts historie er nemlig en vaskeægte feel-good fortælling. Og det er også en fortælling om at bruge sin taletid bevidst og om at lære danskerne, at mode sagtens kan være bæredygtig og at man ikke skal lade sin stil diktere af nogen.

Han er passioneret omkring at understøtte børn og unges kreativitet og mener, at de kreative fag bør anerkendes på lige vilkår som de traditionelle. Selv pjækkede han fra skole for at sidde og sy hos sin farmor. Han syede sin første habit som 6-årig!

Der vil blive rig mulighed for at stille spørgsmål, for Soeren elsker dialogen med publikum.

Få alle de kulørte historier fra ”red carpet” blandet med en god portion jysk lune. Dette er uden tvivl Danmarks mest velklædte foredrag.

Soeren kan også bookes til et mere fagspecifikt foredrag om Re-design og bæredygtig mode. Så kære sy-nørder: Hold jer ikke tilbage! Der er også noget til jer…

Soeren Le Schmidts foredrag er:

• Et livsbekræftende indblik i en lukket modebranche, som Soeren tilgår på sin helt egen måde
• Et møde med en passioneret fortæller, der med rank ryg står ved sine holdninger
• Konkrete tips til hvordan du omdanner din halvtrætte garderobe til sidste skrig. Faren for at få en fed stil er overhængende!

Booking, pris og kontakt:

Ønsker du at forespørge på booking eller pris på Soeren Le Schmidt, så kontakt os på telefon 70 27 03 08 eller udfyld kontaktformularen øverst på siden. Pris afhænger af tid, sted, type af event og antal personer. Foredragsbasen er din direkte kontakt til booking af foredrag

Log in with your credentials

Forgot your details?