Andreas Brunsborg

En fortryllende historie:
Tryllekunst har til alle tider fascineret, forundret og fasthold sit publikum i spænding og fået os til at rykke os helt ud på kanten af stolen! Vi kan ligge vågne om natten for at prøve at regne den ud. HVORDAN er det muligt at snyde vores sanser på dén måde? Få svaret og meget mere af trylleriets mester Andreas Brunsborg.

Beskrivelse

En fortryllende historie:

Tryllekunst har til alle tider fascineret, forundret og fasthold sit publikum i spænding og fået os til at rykke os helt ud på kanten af stolen! Vi kan ligge vågne om natten for at prøve at regne den ud. HVORDAN er det muligt at snyde vores sanser på dén måde? Få svaret og meget mere af trylleriets mester Andreas Brunsborg.

Andreas Brunsborg er professionel tryllekunstner, præsident for Magisk Cirkel Danmark, der siden 1934 har haft store navne som både Spinoza og Rune Klan på medlemslisten. Andreas er derudover uddannet historielærer og ifølge ham selv en ægte historie nørd.

Gennem de sidste 10 år har han optrådt med trylleri, tankelæsning, stand-up og cirkusartisteri på scener i både ind- og udland. Som tryllekunstner har han vundet flere flotte prisen og i 2022 fik han det ærefulde hverv som præsident for Danmarks største trylleforening Magisk Cirkel Danmark.

I foredraget En fortryllende historie byder Andreas sit publikum velkommen ind til en underholdende rejse gennem magiens historiske udvikling. Via fortællinger og magiske demonstrationer kommer Andreas blandt andet forbi spændende emner, så som verdens ældste trylletrick, middelaldergøgl på markedspladsen, renæssancens dødsstraf for trolddom, tryllekunst som videnskab i oplysningstiden og det moderne menneskes fascination af tankelæsning og aflæsning af kropssprog.

For vi véd jo godt, at det er fingernem forførelse og optisk bedrag. Men alligevel kan vi lade os snyde.
Og måske ønsker vi mennesker inderst inde også at blive fortryllet, bare en lille bitte smule?

Mennesket er i hvert tilfælde til alle tider blevet draget, bedraget og forstyrret af det magiske univers.
Med Andreas Brunsborgs foredrag får du indblik i hans store passioner for både tryllekunst og kulturhistorie. Det er et helt unikt format, hvor historierne underbygges med magiske demonstrationer.

Og bare rolig: En tryllekunstner afslører aldrig alle sine tricks!

Så hvis du elsker trylleri og illusionistens leg med dine sanser, bliver det forhold på ingen måde spoleret. Nærmest tvært i mod! For når du kender historien bag trickene, bliver din respekt for denne særlige kunstart bare endnu større. Velkommen til den magiske verden…

Foredraget kan tilpasses, så det egner sig til både børn og voksne.

Med foredraget En fortryllende historie får du:

• Spændende historisk indblik i magiens og trylleriets historie
• Vilde trylletricks udført lige for øjnene af dig
• Et møde med en sand mester, der bare ELSKER sit stof og ikke mindst mødet med sit publikum

Booking, pris og kontakt:

Ønsker du at forespørge på booking eller pris på Andreas Brunsborg, så kontakt os på telefon 70 27 03 08 eller udfyld kontaktformularen øverst på siden. Pris afhænger af tid, sted, type af event og antal personer. Foredragsbasen er din direkte kontakt til booking af foredrag

Log in with your credentials

Forgot your details?