Emma Olsen

Jeg hedder ADHD – jeg har også Emma:
4,5 % børn og unge mellem 10-24 år har ADHD. Emma er én af dem! Da hun var 17 udviklede hun angst og kom ud i et misbrug. Alt pegede den gale vej for den unge pige. Men hun søgte hjælp og fik den. I dag holder hun foredrag og er næsten færdig som sygeplejerske.

Beskrivelse

Jeg hedder ADHD – jeg har også Emma:

4,5 % børn og unge mellem 10-24 år har ADHD. Emma er én af dem! Da hun var 17 udviklede hun angst og kom ud i et misbrug. Alt pegede den gale vej for den unge pige. Men hun søgte hjælp og fik den. I dag holder hun foredrag og er næsten færdig som sygeplejerske.

Diagnosen ADHD, Attention Deficit Hyperactivity Disorder, ses oftest hos drenge, men efterhånden også hos flere og flere piger. ADHD er en biologisk forstyrrelse som påvirker opmærksomheden, den motoriske aktivitet og impulsivitet. Man kan have koncentrationsbesvær og svært ved at prioritere opgaver. Det kan være en belastning for trivsel og evnen til at fungere i mange sammenhænge. På sigt kan det føre den unge ud i farlige situationer, såsom selvmedicinering, misbrug og andet destruktivt.

Emma Sofie Olsen vidste der var noget galt. Hun vidste bare ikke, hvad det var – eller at det havde et navn. Hun fik bare at vide ”at hun havde krudt i røven”. Først i en alder af 21 år fik hun diagnosen ADHD, efter en fortumlet barndom og ungdom fyldt med frustrationer, selvkritik og selvmedicinering.

I dag lever og ånder Emma for at hjælpe andre unge til at forstå og handle, når de opdager der er noget galt. Hendes mission er klar: At mindske mistrivsel og at af stigmatisere psykisk sygdom, i håbet om at skabe et samfund, hvor vi ser det enkelte menneske – og tilbyder den hjælp de har brug for, for at komme videre i livet. Præcis som Emma selv gjorde.

Foredraget Jeg hedder ADHD – jeg har også Emma er en stærk og personlig beretning om en ung piges kamp for at genvinde kontrollen – og ikke lade sig styre af en diagnose.

Det er et ærligt rum, hvor du får konkrete råd til at tackle diagnosen ADHD, hvis du selv tror, du har den, men også gode råd og anvisninger til dine kære, så de kan bidrage med at skabe fornuftige rammer.

Der er mulighed for at stille alle de spørgsmål, der presser sig på. Også de svære, de pinlige og de personlige. Emma har kun én drøm: At hendes succeshistorie kan give håb, hjælp og optimisme til andre unge med ADHD.

Dette foredrag egner sig til:

• Undervisning af børn og unge
• Pårørende, der ønsker at blive klogere på livet med ADHD
• Fagpersonale, der er nysgerrige på mennesket bag de fire bogstaver

Booking, pris og kontakt:

Ønsker du at forespørge på booking eller pris på Emma Sofie Olsen, så kontakt os på telefon 70 27 03 08 eller udfyld kontaktformularen øverst på siden. Pris afhænger af tid, sted, type af event og antal personer. Foredragsbasen er din direkte kontakt til booking af foredrag.

Log in with your credentials

Forgot your details?