Rasmus Tantholdt

Fortællinger fra Verdens Brændpunkter:
Som den eneste skandinaviske journalist rapporterede Rasmus Tantholdt fra Kyiv i de kritiske uger under russernes invasion af Ukraine. Siden er hans tilstedeværelse i krigen næsten blevet hverdag for de danske Tv-seere. I foredraget Fortællinger fra Verdens Brændpunkter kan du høre hele Danmarks TV2 korrespondent Rasmus Tantholdt fortælle om sit liv bag kameraet på godt og ondt.

Beskrivelse

Fortællinger fra Verdens Brændpunkter:

Som den eneste skandinaviske journalist rapporterede Rasmus Tantholdt fra Kyiv i de kritiske uger under russernes invasion af Ukraine. Siden er hans tilstedeværelse i krigen næsten blevet hverdag for de danske Tv-seere. I foredraget Fortællinger fra Verdens Brændpunkter kan du høre hele Danmarks TV2 korrespondent Rasmus Tantholdt fortælle om sit liv bag kameraet på godt og ondt.

Rasmus Tantholdt har siden 2003 været international korrespondent i diverse konflikt-, krigs- og katastrofeområder. Han har bl.a. dækket krigene i Ukraine, Irak, Afghanistan, Syrien og det arabiske forår. Selv føler Rasmus, at han har oplevet, hvad andre oplever på tre-fire normale liv.

Rasmus Tantholdt er en levende og engageret journalist med hjertet på rette sted. Hans arbejde består primært i at se, høre og fornemme alt, hvad andre mennesker forsøger at undgå, for derefter at gøre det ubegribelige begribeligt for den almindelig dansker.

Det er umuligt ikke at blive bevæget, når man hører ham fortælle om den største historie, han nogensinde har dækket; nemlig krigen i Ukraine, der pludselig er kommet meget tæt på os i Danmark.

Du kan også høre andre af hans gribende beretninger om hans journalistiske arbejde i Verdens brændpunkter gennem næsten 20 år. Fulde af dilemmaer, historiske begivenheder og voldsomme oplevelser.

Om foredragsholderen

Rasmus er født i 1973 og blev uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i juni 2000. Han begyndte på TV2 Nyhedernes indlandsredaktion i juni 2000 og på udlandsredaktionen fra 2003.

Rasmus har modtaget adskillige priser for sit journalistiske arbejde og talent; han fik tildelt et German Marshall Fellowship i 2006, vandt Steen Baadsgaard Prisen i 2009, og i både 2012 og 2014 vandt han TV-prisen for årets bedste nyhedsindslag, der uddeles af mediebranchen. I 2022 vandt han Publicistprisen for sit arbejde i Ukraine.

Med hans foredrag får publikum en enestående mulighed for at høre hans troværdige førstehåndsberetninger, der nuanceret og reflekterende afspejler hvor komplekst, det er at have dækning af krigs- og katastrofeområder som sin spidskompetence.

Hvilke svære beslutninger står man overfor, når man skal sortere sit stof? Og hvordan balancerer man mellem andre menneskers tab og tragedier og journalistens sult efter at få den bedste historie med hjem.

Med Fortællinger fra Verdens brændpunkter får du:

• Indsigt i livet som journalist i krigs- og katastrofeområder
• Bevægende førstehånds beretninger fra krigen i Ukraine
• Et levende møde med en mand, der har oplevet mere end de fleste andre gør i 3 – 4 almindelige liv

Booking, pris og kontakt:

Ønsker du at forespørge på booking eller pris på Rasmus Tantholdt, så kontakt os på telefon 70 27 03 08 eller udfyld kontaktformularen øverst på siden. Pris afhænger af tid, sted, type af event og antal personer. Foredragsbasen er din direkte kontakt til booking af foredrag.

Log in with your credentials

Forgot your details?