Pia Rosenbaum

Korte balletben og uegnede klaverfingre!
Gennem næsten 50 år har Pia Rosenbaum haft et liv på de skrå brædder. I dette herlige musikalske foredrag fortæller hun om sit mangefacetterede teaterliv. Fra barneroller til bedstemortyperne. Fra solist til medspiller. Fra sjov klovn til tragisk monologist. Alt sammen musikalsk ledsaget af den uforlignelige kapelmester Lars Fjeldmose. Muntert, mangfoldigt og brandmusikalsk.

Beskrivelse

Korte balletben og uegnede klaverfingre!
Gennem næsten 50 år har Pia Rosenbaum haft et liv på de skrå brædder. I dette herlige musikalske foredrag fortæller hun om sit mangefacetterede teaterliv. Fra barneroller til bedstemortyperne. Fra solist til medspiller. Fra sjov klovn til tragisk monologist. Alt sammen musikalsk ledsaget af den uforlignelige kapelmester Lars Fjeldmose. Muntert, mangfoldigt og brandmusikalsk.

Pia Rosenbaum er skuespiller, instruktør, dramatiker og producent. Hun er uddannet på Statens Teaterskole i 1976 og er ikke sådan lige til at sætte i bås. For Pia har arbejdet med stort set alle teatrets genrer. Fra klassikere til cabaretter. Fra musicals til monologer. Fra dramatiseret litteratur og billedkunst til børneoperaer og meget, meget mere.

I foredraget Korte balletben og uegnede klaverfingre! får I hendes humoristiske betragtninger om teatrets foranderlige væsen – fra det oprørske 70 ´årti – til de friserede 00.´ Hun tager udgangspunkt i hendes opvækst i det jødiske, københavnske miljø og fortæller om dets indflydelse på hendes senere livsvalg.

Med den altid veloplagte og tonefyldte kapelmester Lars Fjeldmose ved sin side får I et brandmusikalsk foredrag, fyldt med sjove, anekdotiske og selvironiske betragtninger. Om at lære og elske det uforudsigelige og alligevel bevare begge ben (de korte!) på jorden.

Filmforedrag Filmen om Simon:

I næsten 60 år var Pias far, entertaineren Simon Rosenbaum, toneangivende indenfor dansk showbusiness, teater, cabaret og revy.

I dette filmforedrag guider Pia publikum gennem en rørende og grundig fortælling om en fantastisk familie, der på trods af forhindringer og besværligheder, tragedier og savn, foretrak smilet, optimismen og glæden ved at underholde.

Historien handler om et jødisk levet liv, hvis afsæt tog form i en lille landsby i Polen. En familiehistorie, der udspiller sig over et århundrede, hvor flugt, forfølgelse og overlevelse har haft stor indflydelse på familiens videre eksistens og livsvilkår – også for de efterfølgende generationer. Et sjældent indblik i den Rosenbaumske familie. Hendes søster, søn og nevø, medvirker også i filmen om forældrenes liv i det jødiske, københavnske miljø.

Pia Rosenbaum kan også bookes til det spændende foredrag Fra bog til scene, der omhandler hendes arbejde med dramatiseringer af skønlitterære værker som Rosa Liksoms ”Oberstinden” og Svetlana Aleksijevitjs ”Krigen har ikke et kvindeligt ansigt”.

Pia Rosenbaums foredrag giver jer:

• Musik, anekdoter og betragtninger fra et vaskeægte teaterliv
• Rørende indblik i livet omkring et stærkt familiedynasti
• Forståelse for fortællingers vigtighed, bragt til torvs af et sjældent passioneret teatermenneske, der NÆSTEN har prøvet det hele selv.

Booking, pris og kontakt:

Ønsker du at forespørge på booking eller pris på Pia Rosenbaum, så kontakt os på telefon 70 27 03 08 eller udfyld kontaktformularen øverst på siden. Pris afhænger af tid, sted, type af event og antal personer. Foredragsbasen er din direkte kontakt til booking af foredrag

Log in with your credentials

Forgot your details?