Trine Runge Jessen
Badass Broderi:
Slut med broderede egern med seler og ja tak til bandeord! Broderist og forfatter Trine Runge Lassen holder foredrag om broderi på en sjov og anderledes måde. For hvad broderi kan gøre for din mentale tilstand? Trine underholder om den skøre vej hun har taget, for i dag at være kendt som Broderisten og hende med de broderede bandeord.
Beskrivelse
Badass Broderi:
Slut med broderede egern med seler og ja tak til bandeord! Broderist og forfatter Trine Runge Lassen holder foredrag om broderi på en sjov og anderledes måde. For hvad broderi kan gøre for din mentale tilstand? Trine underholder om den skøre vej hun har taget, for i dag at være kendt som Broderisten og hende med de broderede bandeord.
Der var ikke mange, der havde set at lige netop broderiet kunne trækkes ud af skammekrogen og kastes op på knagen med de helt rå læderjakker. Men ikke desto mindre er det hvad, der er sket og en bragende broderi-bølge, har stormet ind over landet.
Ingen grund til at krybe i fosterstilling ved tanken om et foredrag om broderi! Trine giver den fuld pedal og sparker gamle forestillinger om tør tråd og mareridtsagtige mønstre helt i dørken på den sjoveste måde! Hør for eksempel om håndarbejde på promiller og hvad broderiet kan gøre for ens mentale tilstand.
Du kan også booke Trine til en underholdende aften med Snak og Stik:
Det er ikke kun snak – her skal der sgu også broderes lidt! Trine gennemgår de mest elementære trin, der skal til for at lave et korssting. Hvis du er ukronet korsstingskonge, kan der sagtens være et par tips og tricks, du kan få gavn af eller også må du lære Trine dine bedste tricks. Vi kommer ikke omkring alle broderiets allerdybeste hemmeligheder, men du skulle gerne blive bare lidt klogere på korssting og de ting, som broderiet kan gøre for ens mentale tilstand. Med andre ord: Broderi der virkelig kan noget….
Til dette interaktive foredrag får alle deltagere et begynderkit, der hedder Fuck bagsiden. Her er der materialer og mønster at øve sig på og skulle du blive bidt af broderiet, er det muligt at købe nogle af Trines andre broderikits. Det er underholdning og let undervisning, men det er ikke en workshop, hvor man lærer ALT om korssting!
Du kan altså både booke Trine Runge Lassen til et sjovt og inspirerende foredrag, om hendes kringlede vej til nål og tråd OG en til en aktiv aften med Snak og Stik…
Trine har skrevet to bøger: Broderistens Badass Broderier og Broderistens Badass Tatoveringer
En aften med Trine giver dig:
• Grin og gode undskyldninger for at drikke en pilsner i godt selskab
• Tips og trick til fremtiden julegaver (som IKKE kan byttes)
• Mulighed for at lægge kedelig håndgerning bag dig
Booking, pris og kontakt:
Ønsker du at forespørge på booking eller pris på Trine Runge Jessen, så kontakt os på telefon 70 27 03 08 eller udfyld kontaktformularen øverst på siden. Pris afhænger af tid, sted, type af event og antal personer. Foredragsbasen er din direkte kontakt til booking af foredrag.